Gå til hovedindhold

Vil du være elev hos os?

Vi er altid på udkig efter nye, dygtige elever, der har lyst til at udvikle sig fagligt og personligt hos os.

Indhold

    Drømmer du om at uddanne dig til social- og sundhedsassistent, er der forskellige veje, du kan gå. Det kan du læse mere om nedenfor.

    Har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe eller skrive en sms til vores uddannelseskonsulent Pernille på 30 16 72 24. 

    Jeg vil gerne være social- og sundhedsassistent - hvad skal jeg gøre?

    Er du allerede uddannet social- og sundhedshjælper, får du afkortet din uddannelse med cirka seks måneder. 

    Du får løn under hele din uddannelse, som vil veksle mellem korte skoleperioder på SOSU-skolen og tre længere oplæringsperioder. Din oplæring foregår på sygehus, i psykiatrien, den kommunale hjemmepleje og på plejecenter.

    Du er ansat af Horsens Kommune og er garanteret oplæringspladser. Du bliver koblet sammen med en praktikkoordinator, som følger dig gennem hele uddannelsen. Derudover får du tilknyttet en daglig oplæringsvejleder, som er klar på at hjælpe og heppe i det daglige.

    Som social- og sundhedsassistent bliver du klogere på bl.a. sygdomslære, farmakologi og psykiatri. Dermed er du rustet til at varetage mere komplekse sygeplejeopgaver – enten selvstændigt eller i samarbejde med andre faggrupper.

    Med uddannelsen som social- og sundhedsassistent har du gode muligheder for at specialisere dig inden for det område, der får dit faglige hjerte til at banke. Det kan fx være demens, sårpleje, palliation eller ledelse. Og efterfølgende kan du videreuddanne dig som fx sygeplejerske, fysioterapeut eller socialrådgiver.

    Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores uddannelseskonsulent Pernille. Ring, eller send en sms på 30 16 72 24, så er hun klar til at hjælpe dig videre.

    Har du taget en gymnasial uddannelse, får du afkortet din uddannelse med seks måneder.

    Du får løn under hele din uddannelse, som vil veksle mellem kortere skoleperioder på SOSU-skolen og tre længere oplæringsperioder. Din oplæring foregår på sygehus, i psykiatrien, den kommunale hjemmepleje og på plejecenter.

    Du er ansat af Horsens Kommune og er garanteret oplæringspladser. Du bliver koblet sammen med en praktikkoordinator, som følger dig gennem hele uddannelsen. Derudover får du tilknyttet en daglig oplæringsvejleder, som er klar til at hjælpe og heppe i det daglige.

    På uddannelsen lærer du at udøve sygepleje og vejlede borgere om sundhed og sygdom. Du får bl.a. kompetencer inden for at administrere medicin, foretage sårpleje og arbejde med demente eller psykisk udsatte borgere.

    Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores uddannelseskonsulent Pernille. Ring, eller send en sms på 30 16 72 24, så er hun klar til at hjælpe dig videre.

    Du kan også læse mere om uddannelsen på SOSU-skolens hjemmeside.

    Hvis du er over 25 år og har minimum otte måneders erhvervserfaring med pleje og omsorgsopgaver, kan du søge om at få voksen-elevløn.

    Har du arbejdet med noget helt andet, men kunne tænke dig at skifte branche, har du eventuelt mulighed for at blive voksenlærling. 

    Læs mere, og find dit ansøgningsskema lige her.

    Du er også meget velkommen til at kontakte vores uddannelseskonsulent Pernille. Ring, eller send en sms på 30 16 72 24, så er hun klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre.