Derfor social- og sundhedsassistent i Horsens
Vi har tillid til, at du kan dit fag og gør dét, situationen kalder på.

Som social- og sundhedsassistent er det dig, der kender den enkelte borger og kan se behov og muligheder.
I Horsens Kommune arbejder vi derfor målrettet med at give dig medindflydelse på planlægningen af dit arbejde og måden, du løser dine opgaver på, så rammerne passer bedst muligt til dig og din faglighed – til gavn for borgerne.
Som medarbejder står du selvfølgelig ikke alene med opgaverne og ansvaret. Du har et stærkt arbejdsfællesskab i dine kollegaer og en leder, der støtter dig i din hverdag.

Ledelsen vil os og har vores ryg med tillid til, at vi altid gør det bedste, vi kan. Jeg har mine opgaver, jeg skal nå – men jeg kan selv flytte rundt, så det passer bedst rent sundhedsfagligt. Mine vurderinger bliver lyttet til og anerkendt.
Vi ved, at kolleger betyder alt for en god arbejdsplads. Derfor investerer vi i et godt arbejdsmiljø med respektfuld, ligeværdig kommunikation, og vi sparrer og evaluerer løbende, så vi hele tiden udvikler os fagligt.

Kollegerne og en god ledelse – det er det vigtigste. Når tingene bliver svære, og det bliver de nogle gange i vores fag, er der tryghed i at have en leder, der ikke er bange for at hjælpe og tage et nap med. Vi har en åbenhed – der er en helt særlig forståelse for hinanden, højt til loftet og plads til forskellighed. Vores gode arbejdsmiljø er uden tvivl vores største styrke.
Sådan arbejder vi hver dag for det, det hele handler om: At understøtte gode liv for borgerne med respekt, nærvær og selvbestemmelse.
Ud over en grundig oplæring får du som ny SSA en fast mentor eller kontaktperson, som hjælper dig godt i gang. Vi tilbyder også introforløb, hvor du lærer dine kolleger, arbejdsgange og borgerne bedre at kende.
Lønnen følger de gældende overenskomster og afhænger af din erfaring og eventuelle tillæg. Derudover tilbyder vi pension, feriefridage og andre personalegoder.
Dagen starter med en kort overlevering, hvor du får vigtig information om borgerne. Herefter går du i gang med at yde pleje, støtte og rehabilitering, administrere medicin og dokumentere i journaler.
Du samarbejder med kolleger om borgernes behov og deltager i faglige drøftelser. Inden arbejdsdagen slutter, sikrer du, at vigtig information videregives til næste vagt.
Ja, der er mulighed for at skifte mellem hjemmeplejen og plejecentre, hvis du ønsker nye udfordringer eller et andet arbejdsmiljø.
Vi lægger stor vægt på et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed og humor. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med kolleger, der støtter hinanden i hverdagen. Vi har en åben og hjælpsom kultur, hvor vi deler viden, sparrer om borgersituationer og sammen finder de bedste løsninger.
Der er også mulighed for faglige netværk, supervision og temadage, så du hele tiden kan udvikle dig i dit arbejde.
Vi ved, at skiftende vagter kan være en udfordring. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at tilpasse din vagtplan, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
Som SSA arbejder du i dag-, aften- og weekendarbejde efter en fastlagt plan. Vi tilbyder både faste rul og fleksible aftaler, og hvis du ønsker ekstra timer, er der ofte mulighed for det.
Ja, vi tilbyder både fuldtids- og deltidsstillinger, og vi forsøger at tilpasse arbejdstiden efter dine behov.
Som SSA i Horsens Kommune bruger du flere digitale værktøjer til at understøtte dit arbejde. Det inkluderer elektronisk journalføring, medicinhåndteringssystemer og velfærdsteknologier som sensorer, elektroniske hjælpemidler til forflytning og videokonsultationer.
Teknologien er en støtte i hverdagen og hjælper med at frigøre tid til borgerne.
Vi arbejder kontinuerligt med at sikre en god balance i hverdagen. Vi har fokus på trivsel, støtte fra kolleger og ledelse, og vi evaluerer løbende arbejdsgange for at skabe de bedste rammer for medarbejderne.
Vi tilbyder løbende efteruddannelse, faglige kurser og mulighed for at specialisere dig inden for fx demens, palliation eller rehabilitering.
Efter endt uddannelse som SSA har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan fx tage en merituddannelse til sygeplejerske på 2,5 år, hvor en del af undervisningen kan tages online, så du kan arbejde ved siden af.
Du kan også videreuddanne dig til pædagog, socialrådgiver, farmakonom eller med supplerende fag søge ind på ergoterapeut-, fysioterapeut- eller jordemoderuddannelsen.